Ide

Søde påskedyr i mini-by af genbrug

Lav en stor, gammel æske om til en påskeby. Jeg lavet indbyggere til byen af REMA 1000s fine påskesæt. Så er den lige til at hive frem hvert år.

Annonce: 

(Annonce)

Påsken er den bedste tid til at kreahygge. Så hvorfor ikke lave en påskeby i stil med et landskab til jul.

Jeg har fået en rigtig sjov udfordring af REMA 1000 her op til påske. Lav en by af genbrug til de fine dyr i deres påskesortiment. Det er jo en virkelig skøn opgave, som jeg slet ikke kunne stå for.

Og det var virkelig en fest med alle de fine sæt, som kommer i alle REMA 1000s butikker fra søndag den 8. marts. Der er masser af porcelænsfigurer til at male, sæt til at lave pompondyr og en helt masse andet påskepynt. Utrolig fint og til virkelig gode priser. I alle sættene er der alt du skal bruge, så det bare er lige til at gå i gang med påskehyggen.

Jeg viser her i videoen alle elementerne i Påskeby. Nedenfor får du lidt yderligere forklaring på, hvordan det hele er lavet.

Sådan lavede jeg påskebyen

Jeg brugte en stor, gammel æske, hvor der har været legetøj i, til selve bunden af landskabet. Det smarte er, at den kan pakkes ned igen med alle tingene i, så man kan tage den frem hvert år. Derfor har jeg heller ikke limet huse osv. fast.

Jeg startede med at male indersiden og ydersiden af æsken med Akrylmaling. Der blev grønt græs indeni og en grå vej, der løber gennem Påskeby.

Imens det tørrer kan I gå videre med at lave alle de påskedyr, der skal bo i byen.

Hr. og fru Æg

I Påskeby bor hr. og fru Æg. Det er et sødt sæt med hatte af små muffinforme og rulleøjne og det hele. Det er et super enkelt sæt, og selv ret små børn kan nemt finde ud af det.

Pompondyr

Der er forskellige sæt med pompondyr i REMA 1000s påskesortiment. Lav Pomponer med de smarte pomponmakers, der følger med i sættet. Sæt dem sammen på sjove måder og lav kyllinger, harer og lam - alle påskens traditionelle dyr.

Mal porcelænsfigurer

Børn elsker at male med rigtig maling. Og der er virkelig mange forskellige malesæt i REMA 1000 her op til påske: Æg, æggebægere, påskeharer og andet. Lad endelig børnene skeje ud og male løs med maling og pensel.

Hus af mælkekarton

Jeg har lavet et hus til hr. og fru Æg af en mælkekarton. Jeg har tegnet vinduer og døre på mælkekartonen og så skåret dem ud med en hobbykniv. Børn kan fx selv tegne vinduerne og dørene, og så kan den voksne skære dem ud. Større børn kan sikkert godt finde ud af selv at håndtere kniven, hvis de er varsomme og lige bliver guidet. Når huset er skåret kan de male og pynte det.

Påskeby Skole

I Påskeby går det små kyllinger i skole. Jeg er så vild med de små traditionelle kyllinger med Ståltråd indeni. Man kan bøje dem i sjove retninger, og så er de super bløde og søde. Så jeg fik lyst til at lave en skole til dem. jeg har lavet den ud af to mælkekartoner og taget er lavet af postkort fra REMA 1000.

På jagt i REMA 1000

Jeg har været lidt rundt i min lokale REMA 1000 og fandt alt muligt, jeg kunne pynte byen med: Kagekrymmel, muffinforme til blomster og kurve, fine festklistermærker m.m. Man kan faktisk finde ret mange sjove og billige ting, som man måske ikke lige først tænker kan bruges til krea.

Kan pynte hvert år til påske

Og nu tænker jeg, at vi kan tage påskebyen frem hvert år og lade den pynte fint til påske. Som sagt kan det hele pakkes ned i den store æske, som også fungerer som byens bund, hvor det hele står på.

Jeg håber, I kan blive inspireret til sjov påskehygge med børnene i min påskeby her.

Rigtig god påske.

Annonce: