Ide
Får af vatpinde
24/12 2020
Med blot pap, lim og vatpinde kan du lave det sødeste lille får.
Det skal du bruge
Vatpinde
Lim - Køb en rigtig god lim, der holder til dette projekt her (reklamelink)
Karton
Tusch
Skal I holde påskefrokost, så er disse små får virkelig søde. Og er der børn til påskefrokosten, skal de nok kæmpe om at få lov til at få fårene med hjem.
- Klip en oval i karton til kroppen. Pas på den ikke bliver for stor.
- Klip en masse "hoveder" af vatpinde og lim dem på i lag. Køb en rigtig god lim, der holder til dette projekt her (reklamelink)
- Klip hovedet i karton, tegn et ansigt, lim vatpinde på.
- Lad det tørre i ca et døgn.
- Lim klemmer bagpå og lim hovedet på. Det er bedst, hvis klemmerne er lidt skrå, da lammet ellers nemt kan få lidt overbalance og vælte.
- Når det er tørt, kan man lave navnekortet og sætte på.
SE OGSÅ: Find påskeidéen - du ALDRIG har set før - blandt alle vores PÅSKEIDÉER!
Overfør idéen til andre anledninger
Har du ikke lige tid/tålmodighed til at sætte vatpinte på, kan du også dekorere kartonet med vat i stedet. Du kan sagtens overføre idéen med disse bordkort til andre anledninger. Hvis dit barn er vild med katte, kan I f.eks. pynte kartonet med sort garn, og til jul kunne man lave et rensdyr. Det virkelig smarte ved idéen er klemmerne, der holder bordkortet fast og samtidig fungerer som ben.