Ide

Sjov pengegave

Pengegave badeand  med mønter i husblas
Kom mønter i et glas med husblas i og lav en sjov svømmende badeand ud af det. Super sjov pengegave.

Det skal du bruge

Badeand

Syltetøjsglas

Vand

Husblas

Blå frugtfarve

glimmer

Mønter

Lille papirflag (Du kan evt. lave det af en tandstik)

Træpind (til at sætte i badeanden)

Annonce: 

Her er en pengegave, der helt sikkert vil få modtageren til at grine. Vi har fået indsendt idéen fra Michelle Larsen, der skulle give en pengegave til et barn, der ønskede sig en gamer pc. Hun har forklaret, hvordan hun har lavet den sjove pengegave.

SE OGSÅ: Find masser af andre idéer til pengegaver her

Sådan gør du

  • Kom lidt mønter i bunden af et syltetøjsglas
  • Lav en lille portion med en deciliter vand, husblas og blå frugtfarve, og hæld det over mønterne.
  • Du rører glimmeret i efterhånden som husblassen sætter sig.
  • Når det har sat sig helt kommer du flere mønter i og kommer husblasblanden over igen og rører glimmer i.
  • Sådan fortsætter du til glasset er fyldt.
  • Anden skal have en blomsterpind eller lignende i i hullet i bunden af den og så ned i den blå gelé med mønter i.
  • Sæt evt. et lille flag i toppen. Her er der skrevet: "Jeg svømmer i penge" på flaget.
  • Du kan også skrive noget på glasset alt efter hvem gaven er til, og hvad pengene skal bruges til.

Nem pengegave: Pynt en 3D-ramme

Lim papir og andet pynt på en 3D-ramme. Gør den evt. lidt personlig med billeder og ord, der matcher til modtageren af pengegaven. Med en smart 3D-ramme med klemmer inden i, kan du nemt hænge sedlerne på klemmerne. Modtageren kan bagefter hænge den flot pyntede ramme på væggen som et minde om sin fest.

Køb 3D-ramme her (Reklamelink)

 

Annonce: