Ide

Karsekyllinger

Sød idé fra bloggen "Den Kreative Sky" - Farv vattet med frugtfarve til sjove karsekyllinger

Det skal du bruge

Vat

Syltetøjsglas (fx fra babymos)

Gul frugtfarve

Karsefrø - Køb karsefrø her (reklamelink)

Fjer

limpistol

Øjne (evt hulmaskine i sort karton)

Orange karton til næb

Annonce: 

Vi er så heldige, at den dygtige blogger "Den Kreative Sky" har tilbudt at komme med kreative idéer her til siden. Vi er så glade for samarbejdet, og Heidi, som står bag bloggen har været i fuld gang med denne søde påskeidé sammen med sin søn Rasmus. Vi har ikke lige set denne idé før, hvor man simpelthen farver vattet gult med frugtfarve, og så bliver den dejlig kyllingegul inde i glasset. Vi glæder os bare så meget til at se alle de sjove idéer fra Heidi og Rasmus fremover.

Sådan gør du

  • Bland vand med gul frugtfarve - gerne i en lille kande
  • Fyld glasset halvt op med vat.
  • Vand det med den gule vandblanding.
  • Kom lidt mere vat i glasset og vand det igen.
  • Lim øjne og næb på glasset.
  • Lim fjer på bagsiden af glasset.
  • Fyld karse på øverst, og så er det ellers bare at vente på, at karsen vokser op. (NB: Den bliver ikke farvet af den gule frugtfarve, når den vokser op).

Heidis søn Rasmus er 3 år, og de nyder at være kreative sammen. Nu har han den alder, hvor han rigtig kan være med. Hun har en masse idéer til sjove projekter, og hun vil gerne dele ud af alle idéerne her på Kreativ med Ungerne og på sin egen blog. Her finder du "Den Kreative Sky":

www.denkreativesky.dk

Den Kreative Sky på Instagram

Den Kreative Sky på Facebook

Køb karsefrø her (reklamelink)

Køb søde påskesæt med alt du skal bruge til ægdekoration og påskeklip for kun 50 kr. pr. sæt (reklamelink)

Annonce: