Ide

Selvhærdende ler - idéer og guide

Selvhærdende ler ideer aftryk hvid diy udendørs
Her får du masser af idéer med selvhærdende ler. Du får også tips til maling/glasur, at lave aftryk og hvordan du laver vaser og krukker. Og vidste du, at man kan få andre farver end hvid?

Annonce: 

(Indeholder affiliate links)

Der er så mange muligheder med selvhærdende ler. Og det er rigtig godt at bruge sammen med børn, fordi de bare kan forme det og så skal det stå og tørre et døgns tid. Det skal ikke hærde i ovnen og alt muligt andet. Når det er tørt kan de males med fx akrylmaling som en slags glasur. Men man kan også få det i andre farver end hvid.

Skal det stå og pynte udendørs, er det en god idé at give det et eller to lag maling og et lag lak. Så kan det godt holde til at stå udendørs i haven.

Her får du en guide med idéer til aftryk, maling/glasur, at lave en figur og meget andet.

Få idéer til en masse projekter med selvhærdende ler her

Hvad kan du lave med selvhærdende ler?

Du kan lave virkelig mange forskellige ting med selvhærdende ler: Krukker, vaser, køleskabsmagneter, ophæng til fx juletræet, en sød figur og meget andet. 

selvhærdende ler nisser

Sød idé med nisser i selvhærdende ler fra Facebook-siden "Skidt&Kanel" - find DIY til idéen her

Hvor køber du selvhærdende ler?

Du kan få selvhærdende ler i de fleste hobbybutikker. Og priserne starter fra ca. 40 kr. for en pakke med 500 g - nok til at lave mange projekter. Du kan få selvhærdende ler i hvid, grå, sort og brun.

Hvor hurtigt tørrer selvhærdende ler?

selvhærdende ler begynder at tørre lige så snart det kommer ud af pakken og ud i luften. Men det kan sagtens holde sig fugtigt, mens du laver dit projekt, så du behøver ikke at skynde dig med det. Men sørg for at opbevare det i en lufttæt beholder og evt også pakket ind i en frysepose, hvis du vil bruge det igen. 

Hvor længe din figur eller andet tager om at tørre, kommer lidt an på størrelsen og tykkelsen. Det tager som regel omkring 24-72 timer, før det er helt tørt. Du må endelig ikke varme varme leret op for at få det til at tørre hurtigere, for så kan det risikere at krakelere i overfladen. Det er bedst at tørre din færdige figur i selvhærdende ler ved stuetemperatur.

selvhærdende ler

Foto: Creativ Company

Sådan bruger du selvhærdende ler

Det er så nemt at bruge selvhærdende ler. Du skal bare brække eller skære et stykke af og begynde at modellere det. Du kan bruge lidt vand til at få to overflader til at klistre sammen. Men brug helst ikke for meget vand, da det kan give sprækker i leret, når det tørrer op.

Put evt. en plastikdug på bordet, inden du begynder at arbejde med selvhærdende ler. Hvis der fx kommer ler ned i sprækker på et træbord, kan det være svært at få det rengjort.

Rul det ud og lav aftryk

Det er sjovt at rulle dit selvhærdende ler ud og lave aftryk i det. Og der er mange gode redskaber, du kan bruge til det. Husk dog, at det ikke er en god idé at bruge redskaber du har brugt til selvhærdende ler til madlavning bagefter - det gælder også kageruller, udstikker osv.

Det kan være sjovt at bruge:

  • Vinflaske til at rulle ud med
  • Tandstikkere til at lave aftryk og små detaljer med
  • sugerør til at lave huller til fx ophæng med
  • Redskaber til modellervoks, som fx udstiksforme
  • Et plastikdyr til at lave aftryk med ned i den selvhærdende ler
  • Et blad til at lave aftryk med ned i den selvhærdende ler
  • Du kan også trykke perler eller andet ned i leret, inden det er tørt. Fx hamaperler. Hvis det er trykket rigtig godt ned i leret, så sidder det fast, når leret er tørret.

Figur af selvhærdende ler

Du kan helt selv finde på hvilken figur, du vil lave i selvhærdende ler. Det er nemt at arbejde med. Du kan også rulle den selvhærdende ler ud og bygge det om til en vase med en rund bund.

Få idéer til en masse projekter med selvhærdende ler her

selvhærdende ler

Maling til selvhærdende ler

akrylmaling fungerer rigtig godt på selvhærdende ler. Sørg for at leret er helt tørt, før du begynder at male det. Det gode ved at give leret et lag maling er også, at det bliver mere holdbart. Giv det hellere to tynde lag end et tykt. Giv det også et lag lak - særligt, hvis det skal stå og pynte et fugtigt sted eller udendørs.

Du kan også dekorere leret flot med pailletter, sten, rulleøjne og meget andet efter det har fået et lag maling og evt. lak.

Akrylmalingtuscher eller Poscatuscher er også smarte til at male detaljer på projekter af selvhærdende ler.

selvhærdende ler maling

Figur af selvhærdende ler udendørs

selvhærdende ler, der ikke har fået maling eller lak kan ikke holde til at stå udendørs. Står det udendørs vil det simpelthen smuldre af fugten. Så vil du have figuren udendørs, så giv den flere lag maling og et lag lak.

Køb selvhærdende ler her (reklamelink)

selvhærdende ler

Annonce: