Ide
Monster af filt
26/12 2014
Filt er nemt at sy i - lav sjove monstre af filt.
Det skal du bruge
Nål med stort øje, så garnet kan komme deri
Pladevat eller skumklude til fyld
knapper eller perler
Evt. tekstillim
filt er nemt at sy i for børn og et godt materiale at starte i, hvis du vil lære dit barn at sy. Måske har du nogle filtrester liggende, ellers er det billigt at købe i stofforretninger.
Sådan laver du dit eget filtmonster:
- Tegn evt. monstret på papir først. Så er det nemmere at forestille sig, hvordan det skal se ud.
- Klip krop, øjne, ører, horn, arme hugtænder osv. ud af forskellige farver filt. Der skal laves to sider af selve kroppen.
- Sy øjne, hugtænder, mund osv. på forsiden af kroppen. Lim evt. med tekstillim.
- Læg pladevat eller opklippede skumklude eller stofrester i som fyld i mellem de to lag af selvekroppen.
- Stik arme, ben evt. horn og ører ind i mellem kroppens to lag. Lim dem evt. på den ene side med tekstillim.
- Sy rundt i kanten med små sting.
Så har I et sjovt, hjemmelavet monster af filt lige til at lege med. Tusind tak for at indsende idéen, Line Birgitta Sonnichsen.
Halloween klippepakke
Det bliver ikke nemmere at pynte op til Halloween end med denne sjove klippepakke, hvor du kan lave græsker, spøgelser, vimpler og meget andet. Der følger de fineste skabeloner med, så du nemt kan få Halloween-stemning i hjemmet. Køb Halloween klippepakke til 55 kr. her (reklamelink)