Form sneglen i silk clay og sæt en kastanje på som hus
Vi havde en masse kastanjer, og så kom jeg til at se, at de da nemt kunne ligne et sneglehus. Vi fik formet sneglekroppen i silk clay, som er en færdigkøbt modelleringsmasse, der hærder ved at tørre i en dags tid.
- Form sneglekroppen i silk clay. Vi havde noget, som var blandet sammen, og derfor er det blevet flerfarvet.
- Lim kastanjen på. Det kan du sagtens gøre, selvom kroppen af silk clay ikke er tør.
- Lim øjne på. Du kan bruge knapper eller Rulleøjne.
- Klip stykker af piberenser på ca. 2 cm. Stik dem ned i sneglekroppen, så der kommer huller. Kom lidt lim ned i hullerne, og stik piberenserne derned.
- Lim perler for enderne af piberenserne. Så har sneglen fået følehørn.
- Lad den tørre ca. et døgn.
Køb Silk Clay her (reklamelink)