Ide
Farvet salt i lysestagen
27/8 2018
Farv groft salt med tuscher og lav det til en fin lysestage til fyrfadslys.
Det skal du bruge
Syltetøjsglas
Groft salt
Tuscher i forskellige farver
Fyrfadslys
Skål
Lav de sødeste lysestager ved at farve groft salt med tuscher. Vi har fået indsendt idéen her af Maria Nørgaard Nielsen, der er dagplejer. Hun fortæller, at det er lidt hårdt ved tuscherne, men måske har du nogle, der er ved at være opbrugte, som du kan bruge til projektet.
SE OGSÅ: Find endnu flere idéer med syltetøjsglas
Sådan gør du
- Hæld salt i en skål og lad barnet tegne rundt i saltet med en tusch.
- Hæld det op i syltetøjsglasset.
- Hæld nyt salt i skålen og lad barnet tegne med en ny tusch.
- Hæld igen dette op i syltetøjsglasset og bliv ved til glasset er fyldt op. og der er fine lag i forskellige farver.
- Sæt et fyrfadslys øverst, og nu er der en fin gave klar. Vær forsigtig, når glasset fragtes rundt, da saltet jo godt kan falde ud.
Tuscher med smart træklods
Køb dette smarte sæt med kvalitetstuscher og træklods til opbevaring - Køb det her (reklamelink)