Ide

Skyuro i perler

Et perleprojekt der er lidt ud over det sædvanlige.

Det skal du bruge

Hamaperler: Hvid, lyserød, perlemorshvid, sort og grå
Uroring (denne er fra Panduro Hobby)
Satinsnor 
Hvid sytråd
Strygejern
Bagepapir

Annonce: 

Den fine skyuro vil pynte op på ethvert børneværelse. Den er også en skøn idé til en barsels- eller dåbsgave. Måske kan et større barn lave det til en kommende lillesøster eller lillebror.

Vi har fået lov at bringe idéen her fra bloggen "Helenas kreative verden." Super fin side, hvor du kan finde utrolig mange søde idéer. Så tusind tak til Helena.

SE OGSÅ: Find 30 kreative idéer med hamaperler

Sådan gør du

  • Lav først tre ens skyer og ni dråber. Se evt mønstret på billedet nedenfor.
  • Helena har lavet dråberne i grå, perlemorshvid og sort, så det kunne give en fin effekt til de hvide skyer.
  • Nu skal du stryge de forskellige dele, husk at bruge bagepapir. Helena har strøget dem forsigtigt ved middelvarme, så perlerne ikke undgår for meget varme. Husk at stryge på begge sider af perlepladen. Når du har strøget de forskellige dele, skal de ligge i pres, så du undgår, at de bukker under afkøling.
  • Når delene er afkølet, skal du sætte dråberne fast på skyerne, en af hver farve grå, pelemorshvid og sort. Dette gøres med hvid sytråd.
  • Herefter skal du montere hver sky fast på selve uroringen, gerne i tre forskellige længder, så skyerne ikke støder ind i hinanden når de hænger.
  • Til sidst binder du hvid satinbånd fast fra uroringen op i en samlet knude til din ønskede længde. Helena har valgt ca 70 cm. så er der lidt snor at binde fast med i loftet eller hvor den nu skal hænge.

SE OGSÅ: Smelt hamaperlerne til en fin skål i ovnen

 

 

Annonce: