Ide

Personlige mærker til fastelavnskostumet

Gør fastelavnskostumet personligt ved at designe et mærke med barnets navn på. Det er super nemt med strygemærker fra Ikast Etiket.

Annonce: 

(Annonce)

Skal fastelavnskostumet lige have en ekstra sjov detalje? Så kan jeg anbefale at designe sine egne konturskårede strygemærker hos Ikast Etiket. Det har jeg nemlig gjort for at gøre mine egne børn Agnes’ og Alberts kostumer ekstra sjove.

De blev super glade, da jeg overraskede dem med kostumerne i lørdags, og de ville selvfølgelig straks have dem på.

Sådan laver du mærkerne

Jeg har lavet mærkerne fra Ikast Etiket på den måde, at jeg selv har designet mærkerne først på computeren. Til det kan jeg anbefale et online fotoredigeringsprogram, der hedder PicMonkey. Så har jeg uploadet de to filer til de to kostumer til Ikast Etikets webshop og bestilt mærkerne i forskellige størrelser.

Ikast Etiket sørger for at mærkerne bliver skåret rundt i kanten, så mærkerne er lige til at stryge på.

Her kan du bestille konturskårede mærker fra Ikast Etiket

Efter 3-4 dage modtog jeg mærkerne i posten, og jeg var meget tilfreds med resultatet. Mærkerne stod helt klart frem og var tydeligt printet i høj kvalitet.

Når mærket skal på tøjet, skal man blot pille plasten på bagsiden af mærket af, og så skal det stryges på. Det er vigtigt at have bagepapir mellem mærket og strygejernet, da det ellers bliver ødelagt og kan hænge fast i strygejernet. De skal stryges i 15 sekunder, men også gerne mere.

Jeg var spændt på, om det ville hænge ordentligt fast på de forskellige dele af kostumet, for der var alt fra satin til filt. Men det var nemt og smertefrit at stryge det på. Jeg havde endda bestilt ekstra mærker, hvis noget skulle mislykkes. Men alle mærkerne blev strøget flot ind i stoffet. Det kan endda holde til at blive vasket bagefter.

Troldmands-lærling

Agnes er vild med alt med trolddom og hekse, og jeg ville klæde hende på til at skulle blive den sejeste troldmands-elev på troldmandsskolen. Det blev til hvid skjorte, grå nederdel, sort kappe, slips, hat og tryllestaven har hun selv lavet.

Se på Youtube, hvordan Agnes har lavet tryllestaven

Jeg har strøget mærker på både kappe, skjorte og nederdel. Og jeg er selv super tilfreds med resultatet. Agnes synes, det er vildt sejt med sit eget personlige emblem, hvor der står “House of Agnes” på. Jeg har sat en ugle på emblemet, fordi Agnes har en svaghed for dem.

Atom Albert

Til min 5-årige søn Albert tænkte jeg, at hvor sejt kunne det ikke være at skabe en helt ny superhelt, som han kunne være til fastelavn? Det blev til den uovervindelige “Atom Albert”, og Albert var straks i rollen, da han kom i tøjet i lørdags. Der blev lavet utrolig mange bombelyde, og hans hænder kunne åbenbart også lige pludselig skyde. Det blev til kappe, maske, armbånd og bluse, som alt sammen fik strøget et “Atom Albert” mærke på.

Jeg synes generelt, at det er fedt at gøre lidt ekstra ud af fastelavnskostumet. Mine børn elsker at klæde sig ud, og de har meget klæ’ ud-tøj, hvoraf meget er tidligere fastelavnskostumer.

Så kast dig ud i at lave personlige mærker til kostumet i år. Det er super nemt. Og hvis du ikke er så meget til at lave ting på computer, så kan du også tegne mærkerne i hånden og scanne tegningen ind og uploade til Ikast Etikets webshop. Eller børnene kan selv tegne deres egne mærker. Det vil mange børn helt sikkert elske.

Her kan du bestille konturskårede mærker fra Ikast Etiket

Hvis du gerne vil bruge et af de to mærker, som jeg har designet til Agnes' og Alberts kostume til dit eget barn med dit eget barns navn, så skriv til mig, Line, på post@kreativmedungerne.dk

 

Annonce: