Ide

Kreativ med ungerne på ferien

kreativ med ungerne på ferien
Tips til hvad du skal have med i kufferten til kvalitetskreatid med ungerne på ferien.

Annonce: 

Hvis man er lidt af en krea-nørd, kan det være helt forfærdeligt at skulle på ferie uden det helt store lager af kreating, som man er vant til. Men man behøver altså ikke at have hele arsenalet med for at være ‘kreativ med ungerne på ferien.

Vi giver dig en liste med ting, du kan tage med til at være kreativ med børnene samt lidt idéer, hvor materialerne ikke fylder for meget i kufferten.

Gode kreating til kufferten

  • karton
  • Lim (en limpistol er altid nyttig)
  • Saks
  • Tuscher
  • Lidt klistermærker og småpynt
  • rulleøjne
  • Maskingtape
  • Maling i små bøtter
  • piberensere
  • Malebog (Man kan få rigtig mange flotte nye malebøger - tag en tur i din lokale boghandler)

Når vi holder ferie, går vi ned i tempo, og der er tid til alt det, vi ikke når i hverdagen. Forbered dig lidt og tag materialer med til nogle af de nemme idéer her. Alle de fem idéer er nogle, der ikke kræver mange materialer, men som der til gengæld er rigtig meget kvalitetstid i. Hyg jer sammen i flere timer om en eller flere af disse idéer.

1. Sommerfugle til print

sommerfugle

Print en stak ark med disse søde sommerfugle ud og tag dem med på ferien. Du skal blot have saks og tuscher med til at dekorere og måske lidt lim, hvis I f.eks vil lime sommerfuglene på papir, en æske eller andet.

Få pdf med sommerfugle til print her

2. Figurer med Foam Clay

foam clay

foam clay er en sjov modelleringsmasse, som man bruger til at dekorere æsker, figurer, syltetøjsglas og meget andet med. Du kan f.eks. købe lidt figurer og nogle bøtter foam clay. Du kan købe et par figurer og seks bøtter foam clay for omkring 100 kr. Og det vejer ikke meget i kufferten.

Få flere tips til at lege med Foam Clay her

3. Bling-bling-sten

bling-bling sten

Du skal blot pakke Rhinsten og lim for at kunne lave denne idé på ferien. Det kræver naturligvis, at der er sten at samle, hvor I skal hen.

Få flere tips til at lave bling-bling-sten her

4. Sy på gulvklud

gulvklud

Køb en gulvklud, find garnrester frem og tag også en stoppenål med. Så har du hvad der skal til for at lave denne gulvklud. Der er mange timers koncentreret syning for barnet i denne aktivitet. Sy en pude eller en taske ud af den, når I kommer hjem.

Se hvordan man syr på gulvklud her

5. Ferieæsker

ferieæske

Tag et par skotøjsæsker med på ferien og pynt til at dekorere dem med. Eller pynt dem hjemmefra. Så kan barnet samle ferieminder såsom indgangsbilletter, brochurer og meget andet.

Læs mere om at lave ferieæsker her

Gode klassiske kreaidéer til ferien

  • Lav påklædningsdukker eller dukketeater
  • Saml sten på stranden og lim dem sammen og lim rulleøjne
  • Find tykke pinde, mal dem flot og sæt evt. rulleøjne på - lad fantasien slippe løs
  • Hyg jer med at bygge en by af mælkekartoner, syltetøjsglas, toiletrullerør og andet. Det er nu, I har tiden, så udnyt det med kreahygge.
 

Annonce: