Ide

Design din egen bamse

Bamse af filt
Fra tegning til filt - lad dit barn tegne og sy sin egen bamse i filt.

Det skal du bruge

filt

Bamsefyld, vat, pladevat eller grødris

Nål

Sytråd

Evt. knapper til øjne

Evt. bånd til sløjfe

Annonce: 

Vi faldt pladask for denne søde bamse, som Line Birgitta Sonnichsens datter selv har lavet. Line har den skønne Facebookside Kreamor med masser af gode idéer. Så tak til hende og hendes datter for denne idé.

Sådan gør du

  • Tegn en bamse på et stykke papir.
  • Klip nu de enkelte dele ud i filt. Lav dobbelt af bamsen, så der bliver en forside og en bagside. Lav den endelig ikke for lille, da den kan være svær at fylde med bamsefyld eller grødris bagefter.
  • Sy øjne, mund, næse, hjerte og evt. blomst eller andet pynt på.
  • Sy nu forsiden og bagsiden sammen langs siderne. Sørg for at lave tætte sting, så fyldet bliver inden i bamsen.
  • Lad et lille hul stå åbent, så der er plads til at fylde vat, bamsefyld eller ris i.
  • Sy hullet og bind evt. en lille sløjfe om halsen.

Annonce: