Fotos: Fotograf Mikkel Bækgaard og Line Hvid

Dag 6: Tilbage til Prag

Fra Tábor tog vi toget videre til Prag, som var sidste stop på vores tur. Prag betyder noget særligt for mig, og derfor havde jeg glædet mig til at vise byen til Agnes og Albert. Jeg kom her flere gange, fra jeg var teenager, når jeg var på campingferie med mine forældre. Dengang var Prag meget anderledes end de steder, jeg ellers kendte, og byen fascinerede mig helt vildt.

Jeg husker især de billige cd’er, jeg købte med hjem. Her fik jeg blandt andet fat i musik med The Cure, U2 og Sinéad O’Connor, som gav mig et større indblik i musikken og åbnede en ny verden for mig. Det var min veninde Kirstine, der var med på turen, som nok var influeret af sin storesøster, derDerfor hænger Prag også tæt sammen med min egen ungdom. Det var en særlig følelse at vende tilbage sammen med mine børn.

Det var en stor oplevelse for mig at gå over Karlsbroen med dem. Selvom den er meget turistet, så husker jeg tydeligt at være ung og gå over den smukke bro.

Pyramidehotel

Vi boede på Hotel Pyramida, der – meget passende – ligner en pyramide. Hotellet havde en kæmpe morgenmadsbuffet, hvilket altid er et hit hos os. Man kunne også prøve VR. Det gjorde Albert, som spillede Gorilla Tag, et spil han synes er rigtig sjovt.

Og det var skønt, at hotellet har pool. Efter endnu en dag med tog, kufferter og skift fra den ene by til den anden var det dejligt bare at kunne hoppe i vandet og slappe af.

Pyramida ligger i et roligt område vest for centrum, ikke langt fra Prag Slot. Sporvognen holder tæt på hotellet, så vi kunne nemt komme ind til resten af byen. Det var en god kombination, hvor vi kunne tage ud og opleve Prag, men havde også et hotel, hvor vi faktisk havde lyst til at blive hængende lidt.

Foto: OREA Pyramida, PR

Mucha - kongen af art noveau

Den største oplevelse i Prag blev Mucha-museet. Alfons Mucha var en tjekkisk kunstner og grafiker, som blev berømt i Paris i slutningen af 1800-tallet. Især hans plakater med elegante kvinder, blomster, slyngede linjer og masser af fine ornamenter blev tæt forbundet med art nouveau-stilen.

Jeg vidste faktisk ikke, hvor stor betydning Mucha havde haft for den stil, som man stadig ser overalt i dag. Det var, som om jeg allerede kendte billederne uden at vide, hvem der havde skabt dem. Hans udtryk er blevet brugt og efterlignet i alt fra reklamer og plakater til emballage og de fine kaffedåser, man stadig kan købe.

Han opfandt ikke art nouveau alene, men hans billeder var i høj grad med til at gøre stilen kendt. I Paris blev hans særlige udtryk ligefrem kaldt “Le Style Mucha”. Det var virkelig flot og et museum, jeg ikke havde forventet ville gøre så stort indtryk på mig.

Agnes var også meget fascineret af hans billeder. Vi fik begge lyst til at gå hjem og prøve om vi kunne tegne noget lignende. 

Agnes fik læst lidt i astrofysiker Anja C. Andersens "En lille bog om universet" på togturen

Agnes og rummet

Agnes har fået en stor interesse for rummet, efter at hun har set filmen Project Hail Mary. Derfor tog vi også på planetariet i Prag.

Desværre var der ikke så meget at se, da vi kom. Man skulle have bestilt billetter på forhånd til de forskellige shows, og det havde vi ikke fået gjort. Så oplevelsen blev noget mindre, end vi havde håbet.

Men det er dejligt at opleve, at Agnes er blevet så optaget af rummet. Og næste gang ved vi, at billetterne skal bestilles hjemmefra.

Blusen her har Agnes' mormor strikket. Ryan Goslings karakter i rumfilmen "Project Hail Mary" har samme design på. Den er strikket efter hans bluse med det signifikante rævedesign. Agnes' kæreste eje for tiden. Det er planetariet i Prag, hun er på vej imod.

Dag 7: 11 timer hjemad

På rejsens sidste dag stod vi tidligt op og tog af sted fra Prag omkring klokken seks om morgenen. Nu ventede den 11 timer lange togtur tilbage til København.

Hjemrejsen gik rigtig fint. Vi spillede kort, kiggede ud på landskabet og spiste tjekkisk mad fra restaurantvognen. Mikkel og jeg så også nogle afsnit af Sex and the City, mens børnene hyggede sig med hver deres skærm. 

De sidste par timer begyndte vi dog alle sammen at længes efter at være hjemme. En uge med fire byer kan godt lyde som et stramt program. Men fordi togturene mellem byerne var forholdsvis korte, føltes det ikke, som om vi brugte ret meget tid på transport.