Blogindlæg

Påskeharen skal/skal ikke...

Påskeæg
Mon Påskeharen kommer i år? Eller kan den ikke finde vej helt til Amager...

annonce: 

Kommer påskeharen på besøg hos dig?

Herhjemme har den ikke været forbi endnu, men tænker lidt at i år er året! Nu er min datter 2 1/2, og vil nok synes det er sjovt. Påskeharen kom altid på besøg hjemme hos kæresten, da han var en lille dreng. Sjovt nok var det kun hans forældre der så den, aldrig hans bror eller ham, snyde hare! Men den tradition har jeg tænkt vi skal holde ved, det er sådan en hyggelig lille ting.
Men som sagt, påskeharen! Jeg har længe overvejet hvordan og hvorledes. Om den skulle komme med et stort påskeæg, og gemme et sted i haven. Om det skulle være en skattejagt. Eller om det skulle være noget helt tredje.

Hvad siger i? Verdens største påskeæg! Påskeægget består af intet mindre end 1950 kg chokolade. Og er selvfølgelig lavet i belgisk chokolade.

Tror nu også mindre ville kunne gøre det.

Kom ret hurtigt frem til at det skulle være noget helt tredje. For laaaaaaang tid siden efterhånden, købte jeg nogen farvede plastik æg hjem. Egentlig mest fordi de havde nogen fine farver. Men det er gået op for mig at de er helt idéelle! Det er disse fine æg der har boet i min skuffe et halvt års tid

Og til påske kommer de til at stå deres prøve! For de bliver nemlig fyldt med alskens godter. Og nej, herhjemme er godter ikke nødvendigvis slik, faktisk kommer de nok nærmere til at se sådan her ud

Vi har nemlig en lille frugt elskende pige, og det er så festligt med alle farverne. Så der bliver fyldt vindruer, diverse bær, måske et lille klistermærke eller to, og mon ikke der sniger sig en lille chokolade påskekylling med i svinget? Det er ikke helt umuligt. Og så skal de ellers gemmes rundt omkring i haven. Glæder mig som et lille barn! Nu må det gerne snart blive påske!