Ide

Pengegave i oasis

Pengegave i oasis med foldede vifter af pengesedler
Lav en flot pengegave - fx. til konfirmation, barnedåb eller andet.

Det skal du bruge

Rund æske

oasis

Slikkepinde 

Træ-spyd eller Blomsterpinde

ståltråd

Pengesedler i det beløb, du vil give

Papirclips (2 stk pr. pengeseddel)

Runde stickers til skilte på spyd, ellers lav dem af papir

Tape til at sætte skilte på spyd

silkepapir

Annonce: 

Med denne fine idé er det bestemt ikke kedeligt at give penge. Og den er faktisk ret nem at lave. Idéen her er indsendt af Stine Mattison, der har lavet den til sin kusines konfirmation. Tak for billedet!

Du kan også sagtens lave idéen uden pengesedler som en sød gave til en børnefødselsdag. Så kunne du evt. bare sætte nogle mønter på spyd.

SE OGSÅ: 25 idéer til kreative pengegaver

Sådan gør du

Pengegaven her består af en kasse med oasis i bunden, kugler af silkepapir i fine farver ovenpå oasis og så ellers bare masser af slikkepinde og fine skilte sat på grillspyd med tape. De er lavet i forskellige højder for at give spil. Pengene er foldet som vifter hæftet sammen med clips og sat på grillspyd med stål tråd. Til slut er den pakket ind i cellofan og pyntet med perler.

Sådan folder du pengesedler til vifter

Fold pengesedlen som en harmonika.

Buk den på midten.

Lav den til en rund vifte ved at folde ud i begge ender og samle enderne med en papirclips.

Pengevifte bagfra.

Pengevifte forfra. Sæt den fast på et grillspyd med ståltråd.

Nem pengegave: Pynt en 3D-ramme

Lim papir og andet pynt på en 3D-ramme. Gør den evt. lidt personlig med billeder og ord, der matcher til modtageren af pengegaven. Med en smart 3D-ramme med klemmer inden i, kan du nemt hænge sedlerne på klemmerne. Modtageren kan bagefter hænge den flot pyntede ramme på væggen som et minde om sin fest.

Køb 3D-ramme her (Reklamelink)

 

Annonce: