Ide

Mal med salt

mal med salt
Det er virkeligt enkelt at male med salt.

Det skal du bruge

Salt

Flydende akvarelmaling, frugtfarve eller pastafarve
 
Ske til at røre med og fordele salt på papir
 
Kopper/bøtter til at blande salt og farve
 
Forstøver med vand i
 
Evt. bakker (smart til at holde projekter i) jeg har købt disse i IKEA
 
Papir - gerne akvarel, men almindeligt er fint. Jeg brugte str. A5

Annonce: 

Det her er et virkelig sjovt eksperiment for børn. Jeg har selv prøvet at lave det med flere forskellige grupper af børnehavebørn og vuggestuebørn. Mine egne børn på 8 og 11 år syntes også, det var rigtig sjovt. Det er sådan en simpel idé, hvor man bare skal bruge salt, farve, papir og vand. Det er virkelig skønt med de her simple idéer.

Sådan gør du

  • Det er en fordel at lave dette projekt udenfor, da det godt kan grisse lidt. Med bakkerne kan det dog sagtens lade sig gøre inden for. Men flydende akvarelmaling og frugtfarve er svært at få af ting, det rammer.
  • Bland en deciliter salt med en skefuld flydende akvarelmaling, frugtfarve eller pastafarve. Bland i en bøtte/kop. Bland mange forskellige farver. Undgå sort, da det overdøver alle andre farver. Børnene vil sikket synes, det er sjovt at blande farver selv.
  • Læg nu små klatter salt i forskellige farver rundt på papiret. Det skal ikke være høje bunker.
  • Sprøjt nu vand på med forstøveren. Farven flyder ud af saltet og flyder sammen.
  • Læg det gerne til at tørre i solen. Når det er tørt, kan du børste lidt af saltet af. Gem evt. det salt du børster af og brug det til et eller andet. Det kan også bruges igen til det samme projekt, da der stadig vil være farve i. Du vil opleve, at der ligger lidt glimmer-agtigt på overfladen af papiret. Det er saltet, der danner glimmeret.

mal med salt

Annonce: