Ide

Lava-kuglebane

Der er mange timers sjov i at lave og lege med denne Lava-kuglebane, der kan laves for ganske få penge.

Det skal du bruge

Papkasse

Toiletruller

maskingtape

Maling (gerne lavafarverne gul og rød)

Klistermærker

Evt. piberenser til at lave skilt foroven

Evt. Karton til at lave skilt foroven

 

Annonce: 

Denne kuglebane er et sikkert hit hos de fleste børn. Det er den super kreative pædagog Kirstine Kirk med Facebook-siden Skidt&Kanel, som står bag denne flotte kuglebane, som hun har lavet med sin 3-årige søn, Hans. Det er bare tydeligt at se, hvor sjovt de har haft det.

Sådan gør du:

Der er egentlig ikke nogen faste rammer for præcis, hvordan I skal lave kuglebanen. Kig lidt på billederne her og bliv inspirerede.

I finder en gammel skotøjsæske eller mindre papkasse, og så klipper I toiletrullerørene over, så de bliver til den bane, kuglen kan trille nedad.

Sæt de halve toiletruller fast med tape inde i papkassen, inden I maler. Spar endelig ikke på tapen, I kan jo altid male over og pynte med klistermærker bagefter. Lav evt. huller i siden, hvor I kan stikke en hel eller halveret toiletrulle ind igennem, og hvor kuglen også kan køre igennem.

Mal den flot og sæt klistermærker på.

Lav evt. et skilt til toppen,hvor der står barnets navn og så "Lava-kuglebane". I kan jo tage inspiration i skiltet på billedet.

Rigtig god fornøjelse!

Annonce: