Ide

Hjemmelavet modellervoks

modellervoks, hjemmelavet modellervoks
Nu kan du lave dit helt eget modellervoks. Hjemmelavet modellervoks er bare lidt sjovere at lege med end det færdigkøbte.

Det skal du bruge

Det skal du bruge til hjemmelavet modellervoks:

400g hvedemel
100g salt
2 tsk vinsyre eller citronsyre (kan sagtens undlades, det er udelukkende konservering)
4 dl kogende vand
2 spsk olie
frugtfarve

Annonce: 

Med hjemmelavet modellervoks, får børnene lige en ekstra oplevelse ud af legen, da de selv kan være med til at lave modellervoksen. Og har du prøvet det én gang, vil du helt sikkert have lyst til at lave hjemmelavet modellervoks igen og igen.

SE OGSÅ: Sådan laver du selv trylledej

Sådan laver du hjemmelavet modellervoks:

Bland salt, mel og evt vinsyre. Rør det sammen med kogende vand, olie og farve. Lad modellervoksen køle ned inden der skal leges. Der kommer ca 1/2 kg hjemmelavet modellervoks ud af opskriften.

Hvis modellervoksen virker meget klistret, skal du bare putte mere mel i, ind til det har konsistens som modellervoks.

Vil du farve massen i forskellige farver, så undlad frugtfarven til at starte med, ælt de øvrige ingredienser sammen, del modellervoksen ad og ælt frugtfarven ind i, inden massen køler helt af.

Der kan også sagtens bruges pastafarver.
Modellervoksen holder ca 1 mdr i køleskab uden vinsyre og 3 mdr med vinsyre.

Køb færdiglavet modellervoks

Vil du ikke kaste dig ud i selv at lave modellervoks, så kan du sagtens købe den færdiglavede slags, og børnene vil elske at lege med det. Opbevar det i en tæt bøtte, og det holder længe.

Køb god i modellervoks i alle regnbuens farver, masser af værktøj og udstikkere til modellervoks lige her hos Rito.dk (reklamelink)

 

Annonce: