Ide

Sundt fastelavnsris

Sundt fastelavnsris
Måske til uddeling i børnehaven eller til fastelavnsfesten derhjemme.

Det skal du bruge

Frugt (F.eks. melon, ananas, kiwi, vindruer)

karton

Træspyd

Bøtte

Dobbeltklæbende tape

Oasisblok

 

Annonce: 

Skal der deles ud i børnehaven tæt på fastelavn? Eller skal du holde fastelavnsfest? Så er dette sunde fastelavnsris helt genialt til børn i mange aldre. Vi har fundet idéen på bloggen Biancas kageverden, og Bianca har været så sød at lade os dele billederne med jer her på hjemmesiden.

SE OGSÅ: Fastelavnskostumer med eventyr-tema

Sådan gør du

Lav først tønden:

Bianca beskriver

Foto 1: Der skal bruges et stykke karton, som passer til dåsen. Min dåse havde en omkreds på 32 cm og en højde på 13,5 cm. Her har jeg brugt et stykke karton på 32 x 15 cm.

Foto 2: Først har jeg sat dobbeltklæbende tape på dåsens øverste og nederste kant

Foto 3: Dåsen er beklædt med sort papir i dåsens størrelse altså 32 x 13,5 cm

Foto 4: Der måles ind til 6 cm og 9 cm. Disse bukkes som vist på billedet.

Foto 5:  Derefter måles der 1 cm ind foroven og forneden, som bukkes den modsatte vej

Foto 6: Skær derefter en linje med 2 cm's mellemrum. Det er vigtigt ikke at skære i den øverste og nederste cm, da det er dem der holder kartonet sammen.

Foto 7: Igen sættes dobbeltklæbende tape foroven og forneden og kartonet sættes på.

Foto 8: Det færdige resultat

Foto 9: Jeg har kommet en oasisblok i til at holde grillspydene.

Lav dernæst spydene:

  • Klip pynt i karten, fx. katte eller masker, til at sætte på træspydene.
  • Stik frugten ud med udstikkerforme. Dem på billedet er fra Kitchen4Kids
  • Sæt frugt og kartonpynt på træspydene.
  • Stik spydene ned i oasisen i tønden, og så er den ellers klar til at blive serveret for udklædte fastelavnsbørn.

SE OGSÅ: Fastelavnskostumer med mad-tema

Annonce: