Lysestage med blade
Det skal du bruge
Syltetøjsglas
Blade (Gerne så visne og tørre som muligt. Du kan evt tørre dem ved at lægge dem i pres i et par dage.)
decoupagelak - Køb decoupagelak her (reklamelink)
Vi har fået denne søde idé af Gitte Ry Mathiasen. Det er hendes søn, Jens på 2,5 år, der har lavet den i dagplejen. Så helt små børn kan sagtens lave ting, som man bare vil elske at have stående i vindueskarmen. Denne her giver en skøn efterårsstemning, og lille Jens kan godt være pavestolt. Tak til Jens for inspirationen :-)
Find endnu flere nemme og flotte idéer med efterårsblade
Sådan gør du
- Sæt bladene på med limpistol.
- Smør decoupagelak oven på bladene i et godt tykt lag, der synker godt ind.
- Lad det tørre, og så er den klar til at stå og pynte i vindueskarmen.
Lakken er med til at give bladene længere levetid, men det er ikke sikkert, at den holder flere sæsoner. Har du valgt farvestrålende og ikke helt visne blade, vil farverne langsomt forsvinde.
Tip
Man kan lægge bladene i en blanding af vand og glycerin, hvis man vil have at farverne bevares. (Glycerin kan købes i Matas). Der skal ca. et mål glycerin til tre mål vand, altså 1:3. Man lader bladene ligge i blandingen i et døgn.
Vil du selv prøve at lave en fin lysestage med blade? Køb decoupagelak her (reklamelink)