Børneunderholdning i København
Står du og skal holde et event, hvor du skal bruge børneunderholdning? Kreativ med Ungerne har lavet flere kreative workshops i København som er den perfekte børneunderholdning. Børnene får en oplevelse af nærvær, hvor de får lov til at skabe deres helt egen kunst og krea.
Hvordan foregår en workshop som børneunderholdning i København?
Trin | Hvad sker der? | Hvem gør hvad? | Det særlige ved os |
---|---|---|---|
1. Booking | Du vælger dato, sted og cirka hvor mange børn. Vi klarer resten. | Du giver os rammerne. Vi sørger for alt det praktiske. | Ingen bekymringer. Vi tager ansvaret for hele afviklingen. |
2. Forberedelse | Vi pakker alle materialer, modeller og redskaber. | Kreativ med Ungerne står for hele forberedelsen. | Alt matcher det valgte tema. Selv bordpynt og modeller er gennemtænkt. |
3. Opsætning | Vi ankommer i god tid og stiller op, så det ser indbydende ud. | Vores team skaber stemning og er klar til at tage imod børnene. | Børnene møder et kreativt univers, de har lyst til at gå på opdagelse i. |
4. Workshop | Børnene kan frit sætte sig og gå i gang med at skabe. | Vi hjælper, inspirerer og sørger for, at alle kan være med. | Der er plads til alle – ingen tilmelding nødvendig. |
5. Afslutning | Børnene tager deres kreationer med hjem. Vi rydder op. | Vi pakker det hele ned og efterlader området pænt. | I skal ikke tænke på oprydning. Det klarer vi. |
Når du booker Kreativ med Ungerne til en workshop i København eller omegn, behøver du ikke bekymre dig om detaljerne. Vi har over ti års erfaring med kreative arrangementer for børn i offentlige rum som biblioteker, kulturhuse og shoppingcentre. Vi medbringer alle nødvendige materialer – også redskaber som limpistoler og flotte modeller, der passer til jeres valgte tema. Vi dækker bordene med duge og sørger for, at hele opsætningen ser spændende og inspirerende ud. Du skal blot fortælle os hvor, hvornår og cirka hvor mange børn, vi kan forvente. Så er vi klar.
Vores workshops fungerer oftest uden tilmelding. Børnene kan sætte sig, når de har lyst, og alle aktiviteter er lette at gå til. Det skaber et frirum, hvor kreativiteten får plads, og hvor børnene får noget særligt med hjem.
Hvilke workshops tilbyder vi i KBH?
Vi har over 30 forskellige kreative workshops, der passer til både højtider, årstider og hverdage. Nogle fungerer hele året, mens andre er tilpasset jul, påske eller skolestart.
Genbrug er en vigtig del af mange af vores idéer. Papkasser og toiletruller giver ikke kun god læring men også ekstra fantasi. Har I særlige ønsker om miljøvenlige materialer, har vi stor erfaring og kan justere workshoppen derefter.
Alle idéer er testet af på børn i målgruppen. Mange af vores aktiviteter har været gennemført af hundreder af børnehænder i hele landet. Der kommer også løbende nye til.
Se vores 2025-workshopkatalog her
Line skaber kreative og trygge rammer, hvor børn får lyst til at udforske og udtrykke sig. Hendes workshops er gennemtænkte og legende, med materialer og idéer, der virkelig vækker nysgerrigheden. Det hele foregår i en rolig og inspirerende stemning – man mærker, at Line både har erfaring og hjertet med.
Lærke Sofia Specht Beese, Marketing Event Koordinator, Helsingør Bycenter
Hvilken alder passer vores børneunderholdning til?
Ved hver workshop i kataloget står det tydeligt, hvilken aldersgruppe den passer til. De fleste egner sig til børn fra 3 til 12 år. Vi har idéer til både de yngste og de lidt større. Og faktisk oplever vi, at mange voksne også bliver grebet og sætter sig med.
Hvem står bag?
Bag Kreativ med Ungerne står Line Hvid. Hun har siden 2013 arbejdet professionelt med kreativitet for børn. Med over 90.000 følgere på Facebook og mange års erfaring har hun afholdt workshops i hele landet – blandt andet på omkring 30 biblioteker og 20 storcentre. Derudover for kendte steder som ZOO i København, Louisiana og Danfoss Universe.
Line har også været kreativ konsulent i børnehaver og vuggestuer i Københavnsområdet. Hun er uddannet i medievidenskab fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet i tv-branchen.
Kontakt: 26 29 45 69
Mail: post@kreativmedungerne.dk
Vores team
Vi er i dag fire personer i teamet, som alle brænder for at inspirere børn til at skabe. Når du booker en workshop, er det Line, der står for planlægningen og sikrer, at det rette materiale og den rette underviser er på opgaven. Du ved altid på forhånd, hvem der kommer ud til jer.
5 fordele ved at vælge en workshop i København
1. Ro og fordybelse
Kreative aktiviteter giver børnene en pause fra larm og skærme. Det skaber fokus og nærvær.
2. Noget varigt med hjem
Børnene får noget fysisk med sig. Noget de selv har lavet og er stolte af.
3. Alle kan være med
Workshops tilpasses børn i forskellige aldre og med forskellige forudsætninger.
4. Styrker relationer
Når børn og voksne skaber sammen, opstår der nærvær og gode samtaler.
5. Let løsning for jer
Vi har alt med. Det kræver kun borde og stole fra jer. Resten klarer vi.
Promovering af arrangementet/workshoppen
Vi har mere end 90.000 følgere på Facebook og 8.000 på Instagram. Jeres arrangement kan derfor nemt promoveres via vores kanaler, både før og under afholdelsen.
Priseksempel
En 3-timers workshop med materialer til 50 børn koster 6.300 kr. + moms + transport. Kontakt os for præcist tilbud.
Ønsker du også at tilbyde noget kreativt, meningsfuldt og sjovt i København eller omegn?
post@kreativmedungerne.dk
26 29 45 69