(Artiklen indeholder affiliate links)
Nu hedder hjemmesiden her jo godt nok Kreativ MED Ungerne. Men det er særlige tider for tiden med lockdown i endnu tre uger, hvor os med skolebørn skal have hjemmeskole. Jeg har selv børn på 7 og 9 år. Og jeg skal arbejde samtidig med at hjælpe til med skolearbejdet.
Hjemmeskolen slutter kl. 14 herhjemme, og herefter må de gerne spille computer eller se YouTube eller hvad de vil på skærmen i en time.
De får rimelig hurtigt lavet skoleopgaverne inden kl. 14, og hvad så? De er ret gode til at finde på lege selv. Og så er det super godt for dem med kreaprojekter, som de helt selv kan sidde med. Projekter, som de i hvert fald kan bruge en times tid på. For det er virkelig svært at få lavet noget, når der hvert femte minut bliver sagt: “Moar!”
Så her får I mine bedste tips til projekter børn kan sidde med selv. Måske skal de lige hjælpes i gang, men ellers burde det køre for børn fra ca. 5 år.
Find en stak ugeblade, magasiner og reklamer frem. Og sæt nu børnene i gang med at lave collager. Kan du lave et mand ud af kød? Eller et hus ud af frugt? Klip en masse øjne ud og lav et uhyggeligt mangeøjet monster.
Motiverne i bladene vil sikkert sætte gang i børnenes fantasi. Og du skal blot bruge saks, lim og papir ud over bladene.
Her er en sød idé til pynt på børneværelset. Lav sjove kaktusser ud af blot toiletrullerør og karton. I tegner jeres egen kaktus på karton eller pap, maler det og sætter det ned i tolietrullen. Klip toiletruller i forskellige højder, og så har I noget rigtig fint pynt til vindueskarmen.
Det er også en meget sjov gaveidé, hvor I f.eks. kan pakke kaktusserne ind i cellofan og tage dem med som en værtindegave i stedet for blomster eller som en lille ekstra gave til mormor.
Idéen her har min datter selv fundet på, da hun var 8 år. Du skal faktisk bare have en sort tusch og en stak aviser. Find nu motiver i aviserne og tegn omridset op med sort. Det er en ret sjov måde at få noget tegneserie-agtigt frem. Man kunne endda lave det til en rigtig tegneserie og tegne talebobler på.
Når børn får lov til at stå op som en rigtig kunstner, sker der noget. De kan træde tilbage og kigge på deres værk. Og bare det at få lov at stå med maling og pensel er sjovt.
vandfarve sviner ikke meget. Det kan jeg anbefale, hvis du har det liggende i skuffen. Men ellers kan man også male et maleri med tuscher. Sæt et stykke papir på væggen med et stykke malertape eller lignende - gerne så stort som muligt. Dæk evt. af bagved med aviser, så barnet ikke kommer til at male på væggen.
Disse sommerfugle er så dekorative, og vi har heldigvis fået lov at videregive de fine sort/hvidtegninger til at printe ud, så dine børn selv kan farvelægge dem. Print dem ud, mal dem i skønne farver og klip dem ud. De kan pynte flot på en opslagstavle hængt op med en knappenål eller du kan lime dem på pap eller en æske. Download blot pdf-filen og print ud. God fornøjelse.
Tegningerne er fra Facebook-siden Skidt & Kanel, som den kreative børnehavepædagog, Kirstine Kirk, står bag.
Jeg har gennem årene testet rigtig mange kreamaterialer til børn. Og mine egne børn har naturligvis været testkaniner.
Jeg kan jo rigtig godt lide at være med til at være kreativ med børnene. Men det er også fedt med kreaprojekter, som børnene selv kan sidde med. Det giver dem også et boost helt selv at kunne finde ud af det. Følgende materialer kan jeg virkelig anbefale til kreative idéer, der kræver minimal voksenhjælp.
Det smarte ved selvhærdende ler er, at børnene blot skal forme det, og så skal det tørre cirka et døgn. Det er nemt at sidde og forme det, og de skal nok selv finde på noget sjovt at lave. Har du kageudstikker, kan de også bruges til at udstikke selvhærdende ler med.
Når leret er tørt kan det males med fx akrylmaling. Du kan også give det en gang lak, for så kan det holde til rigtig meget.
Køb selvhærdende ler her (affiliate link)
Mine egne børn på 7 og 9 år er stadig vilde med at lege med sandy clay. Det er noget særligt sand, som klistrer lidt sammen uden at føles klistret. Det er nærmest som vådt sand. Vi tager det bare frem og så går legen i gang. De sidder med det ved spisebordet. Og hvis der falder lidt på gulvet, kan det nemt støvsuges op.
De kan bygge sandslotte med det. Og på det seneste har de leget bageri med det, hvor de laver fine små sandkager.
De har hvert af sit sæt af det på billedet. Det smarte er, at de bruger æsken til at lege med det i.
Min dreng på 7 år har lidt nedsat registrering, hvilket betyder, at han skal have stimuleret den taktile sans ekstra meget. Og det er sandy clay nemlig rigtig godt til.
Køb Sandy Clay her (affiliate link)
Det er altid et hit at lave smykker. Så køb en masse flotte perler, elastiksnor og måske brochenåle og ørekroge til øreringe. Børnene skal nok finde ud af selv at få lavet flotte smykker ud af det. Og der kan gå lang tid med at sidde og vælge fine kombinationer af perler.
Køb flotte perler i store mængder her (affiliate link)
Køb elastiksnor til halskæder og armbånd her (affiliate link)
Køb andre smykkedele, som ørekroge til øreringe her (affiliate link)
Hvis I ikke har en limpistol, så anskaf en. Børn kan lime alt muligt sammen med sådan en, for de skal ikke vente på, at limen tørrer. De kan fx bygge slotte ud af kasser og toiletrullerør. Eller lave små væsner, hvor pynter pap med perler, knapper og meget andet. Du skal have limstænger til limpistolen. Hvis du køber en limpistol med lav varme, er det sikkert for børn fra 5 år at bruge dem. De kan brænde sig, og det er vigtigt, at de lærer ikke at trykke på limen. Det er limen, der brænder allermest - ikke så meget spidsen af limpistolen.
Køb en limpistol med lav varme til børn her (affiliate link)
Jeg har haft mange af de her mini-kreative sæt liggende, og de er bare super gode. For der er alt hvad børnene skal bruge i sættene, og så er de ret billige. Det er alt fra leg med det smarte ler silk clay til sjove papfigurer og fine perlesæt.
Køb mini - kreative sæt her (affiliate link)