Blogindlæg

Lav din egen bod på Store Lommepengedag

Deltag i Store Lommepengedag den 31. maj. Her laver børn landet rundt deres egne boder, hvor de sælger alt fra legetøj til hyggelige kreating, de selv har lavet. Danske Bank og GoLittle er gået sammen om dette skønne initiativ.

annonce: 

(Annonce)

Det kan være svært for børn i dag ordentlig at forstå penge. Forældrene betaler med dankort eller MobilePay, og det gør penge til en lidt uhåndgribelig størrelse.

Derfor er det en super god idé for børnene at prøve at lave deres egen lille bod med salg af brugte eller hjemmelavede ting. Det giver en god forståelse for penge selv at skulle prissætte varerne og skulle stå for sin egen butik, hvor man fx skal regne ud, hvor mange penge, kunderne skal have tilbage.

Vær med på Store Lommepengedag

Og det er netop det, GoLittle og Danske Bank tager initiativ til, når de den 31. maj arrangerer Store Lommepengedag landet rundt. Her opfordrer de landets mindste entrepenører til at få deres egen forretning på benene med en lille butik i form af fx en bod på vejen.

Der er gratis købmandkits til dem, der tilmelder sig hurtigst. Kittet består af en sej t-shirt, en fin mulepose samt prisskilte, blyant og viskelæder, så børnene kan holde styr på salget. Til de hurtige er der også en fed powerbank med lommelygte. Desuden er børnene inden Store Lommepengedag med i et online læringsforløb, der klæder dem godt på til at få den bedste bod op at stå fra idé til udførelse. Og så er det sådan set bare om at stille sin bod op den 31. maj samtidig med alle de andre børn i resten af Danmark.

Du kan tilmelde dig og læse mere om Store Lommepengedag her

Det kan være en god idé at finde nogle andre på vejen eller måske i en lokal forening at gå sammen med. Så kan I lave jeres eget mini-loppemarked - der vil sikkert komme flere, hvis der er mange boder samlet.

Penge fylder meget i hverdagen

Jeg er ret vild med det her koncept, hvor børnene skal lave deres egne boder. Det er super godt at lære børn lidt iværksætteri, når skal finde på noget godt at sælge.

Jeg oplever selv med mine egne børn på 5 og 8 år, hvor svært det er for dem, at forstå penges værdi. Jeg tror, det har rigtig meget at gøre med, at jeg selv aldrig har kontanter, og jeg altid betaler med kort eller MobilePay. Men begrebet penge fylder meget i vores hverdag, og de har svært ved at forstå, hvad vi som familie har råd til. 

Lav din egen kreabod på Store Lommepengedag

Har dit barn flair for det kreative, kan hun eller han sagtens lave noget hjemmelavet, som folk vil købe. Og det behøver ikke at være særlig dyrt at producere, hvis man fx laver tingene af genbrugsmaterialer. Eller måske har forældrene nogle kreamaterialer liggende, som børnene må bruge af.

Med en kreabod er der også noget for børnene at arbejde henimod. Sæt eftermiddage og aftener af til at hygge jer med pensel og saks. I bliver måske også helt grebet af det sammen som familie.

Spind guld af syltetøjsglas

Jeg kommer her med en idé med at lave vaser, krukker og lysestager ud af syltetøjsglas. Det er noget, som rigtig mange har stående i skabet - og hvis ikke der er nok, kan børnene jo banke på rundt hos naboerne og spørge, om de har nogen syltetøjsglas, de må få.

Materialer

Til idéerne nedenfor har jeg brugt:

  • Syltetøjsglas
  • akrylmaling (Vælg en af god kvalitet, der dækker godt)
  • Plastikdyr
  • Pensler i forskellige størrelser
  • universallim
  • Akryllak
  • Evt. poscatuscher
  • Evt. malertape
  • Evt. kaffebønner
  • Evt. fyrfadslys
  • Evt. bånd

Sjove frugtvaser

Før du går i gang med at dekorere syltetøjsglassene, skal du tage etiketterne af. Læg dem først i blød i en times tid i kogt vand og sulfo. Er der nogle af etiketterne, der sidder rigtig godt fast, så kan du fx bruge neglelakfjerner til at få det sidste klister af.

Mal så glassene med søde frugtmotiver. Find evt. nogle billeder på nettet til inspiration. Til de små detaljer har jeg brugt poscatuscher. Men du kan sagtens bare bruge en spids pensel.

Husk at malingen skal være helt tør, før du maler noget nyt oven på.

Opbevaringsglas med plastikdyr

Kig i skuffer og skabe i børneværelset. Der er måske nogle plastikfigurer eller -dyr, der kan bruges til denne idé.

Lim plastikdyret oven på låget med en god stærk lim, og lad det tørre helt.

Mal nu låg og dyr. Det skal nok have to lag maling.

Fyld evt. glasset med ting, du gerne vil sælge. Måske har du nogle perler, du aldrig bruger eller fyld det med lego, du ikke længere vil have.

Lysestager af syltetøjsglas

Dæk et område af glasset til med malertape, så det former en firkant eller måske et hjerte.

Mal glasset, og når det er tørt, tager du malertapen af.

Fyld noget i bunden. Her har jeg brugt kaffebønner, men det kunne også være perler, småsten eller andet. Brug hvad du har. Børn skal måske lige tjekke med forældrene, om det er gourmetkaffebønner, der ligger i skabet, før de bruger dem.

Sæt et fyrfadslys i glasset.

Bind et bånd eller noget snor om glasset.

Det er en god idé at lakere det færdige glas med akryllak. Det gælder for alle de tre idéer. Så krakelerer malingen ikke så nemt ved slag.

Lav en fin bod

Tænk lidt over, hvordan boden ser ud. Du kan fx male nogle frugtkasser og stable dem. Det giver lidt hyldeplads til tingene.

Lav fine skilte - det vil trække flere kunder til med en sjov og kreativ bod.

Håber I vil kaste jer ud i at deltage på Store Lommepengedag

Læs mere og tilmeld dig her. De hurtigste får et gratis købmandskit

Pssssst: Der er også seje præmier på spil til alle der deltager (fx gavekort på 3.500,- til enten Tivoli, Djurs Sommerland, Fårup Sommerland eller LEGOLAND)

Annonce