Ide

String art med Hama fra FrkHansen.dk

Lidt snor og nogen rørperler bliver til super fin julepynt

Det skal du bruge

Rørperler
Snor (4 meter per ophæng)

Værktøj:
Nål, strygejern, perleplade

Annonce: 

Det er vigtigt, at du tester, om tråden er for tyk, inden du går rigtigt igang. Tråden skal kunne komme igennem hullet i perlen 2 gange.
Og så tag den tålmodige hat på. 4 meter snor bliver meget nemt til en ordentlig omgang kluddermor.

Se billederne igennem, så er forklaringen nemmere at forstå.

Start i 1 og før nålen ned til 2 og igennem. Før den op igen til 3 og ned igennem 4 osv. Du skal fortsætte, indtil du er hele vejen rundt.
Pas på med at stramme snoren for meget. Cirklen kan nemlig ende ud i en skrøbelig oval form hvis man strammer for meget.
Når du når til midten, begynder snorene at lappe over hinanden. Så der skal en snor igennem de huller, hvor der allerede er en snor i. Det kan godt forvirre lidt. Men man skal bare fortsætte systemet, indtil hele cirklen er fyldt ud.
Skulle perlepladen undervej knække. Så kan lidt superlim hurtigt få reddet situationen.
Til slut bindes der en knude, og ophænget er klar til brug!

TIP: Lav dem i årstidens farver. Gul til påske, hvid til vinter, brune og røde til efterår, orange til Halloween osv.

Se meget mere på den fantastiske blog /www.frkhansen.dk - hun laver de fineste ting!

SE OGSÅ: Byg en snemand uden sne! - og så kan den lyse!

Køb en kæmpe spand rørperler her (reklamelink)

Annonce: