Ide

Småkager med knuste bolsjer

Hav sjov ud af at knuse bolsjer, udstikke småkager og tag de fineste julekager med smeltede bolsjer i midten ud af ovnen.

Det skal du bruge

Ingredienser:

225 g blød smør

200g sukker

175g ahornsirup (eller anden sirup med smag)

1 æggeblomme

½ tsk salt

375-400g hvedemel (tag lidt af gangen)

1 pose bolcher uden - fyld, f.eks kongen af danmark

 

Store og små udstikkere

Annonce: 

Vi har fået de fineste billeder af Lina Vinding Holm-Mortensen fra den dag hun og hendes datter lavede disse fine småkager. Det er knuste bolsjer i mange forskellige farver, der er fyldt ind i udstikkede småkager.

Sådan gør du:

Lav småkagedejen og stil den på køl (Se opskriften i bunden af denne artikel)

Find den tunge kødhammer eller kagerullen frem og kom bolsjerne i en frysepose. Så er det ellers bare med at hamre løs uden at ramme fingrene.

bolsjer

Rul dejen ud og stik ud med hjerter, stjerner, juletræer, og hvad du ellers har. Læg dem på en bageplade og find nu mindre udstikkere og lav små prikker (evt. med sugerør) eller hjerter og hvad, du nu har.

bolsjer

Fyld nu bolsjerne i, mens kagerne står på bagepladen og bag dem efter opskriftens anvisninger (se nedenfor).

bolsjer

Opskrift

225 g blød smør

200g sukker

175g ahornsirup (eller anden sirup med smag)

1 æggeblomme

½ tsk salt

375-400g hvedemel (tag lidt af gangen)

1 pose bolsjer udem fyld, f.eks kongen af danmark

Pisk det bløde smør, sukker og sirup sammen til en luftig masse. Tilsæt æggeblommen og pisk godt. Hæld mel og salt i en si og tilsæt det. Ælt dejen godt sammen, og sæt den i køleskabet 1 time.

Rul dejen ud på et meldækket bord og stik småkagerne ud. Stik huller i småkagerne, hvor du vil have bolchemassen, det behøver ikke være samme form som småkage. Kom lidt bolsjer i en pose og knus dem, f.eks med kagerullen. Kom lidt bolsjesmulder i hullet og bag kagerne ved 175 grader, almindelig ovn i ca 10 minutter. Lad dem køle helt af, inden du flytter på dem fra bagepladen.

 

Annonce: